Med biltoget („Autoreisezug“) kan du nemt tage din bil med på en togrejse fra nord til syd ned gennem Tyskland. Efter en bekvem overnatning når du frem til dine rejsemål i Sydtyskland, Østrig, Italien og andre nærliggende ferieområder. Sove- og liggevognene tilbyder forskellige grader af komfort.
De tyske biltoglinjer er delt op mellem tre togselskaber. På de følgende hjemmesider kan du bestille din rejse med biltoget direkte:
- Urlaubs-Express
- BTE (Bahntouristikexpress)
Urlaubs-Express er den vigtigste udbyder. De tyske statsbaner (DB) tilbyder ikke længere forbindelser. Her kan du se et overblik over alle biltoglinjerne (2024/25):
- Hamburg – München; udbydes af Urlaubs-Express
- Hamburg – Innsbruck (Tyrol); udbydes af Urlaubs-Express
- Hamburg – Lörrach (ved den schweiziske grænse); udbydes af Urlaubs-Express og BTE
- Hamburg – Villach; udbydes af Urlaubs-Express
- Hamburg – Verona (Italien); udbydes af Urlaubs-Express (aflyst)
- Düsseldorf – Innsbruck (Tyrol); udbydes af Urlaubs-Express
- Düsseldorf – Verona (Italien); udbydes af Urlaubs-Express (aflyst)
- Düsseldorf – Villach; udbydes af Urlaubs-Express
Årstider: Forbindelsen Hamburg-München, Hamburg-Innsbruck og Düsseldorf-Innsbruck betjenes i en sommer- og en vintersæson, der er adskilt af en periode uden kørsel. Alle andre strækninger betjenes næsten udelukkende i højsæsonen om sommeren.
Din personlige rejserute: Når du kommer fra Danmark, er det nemmest at tage biltoget fra banegården Hamburg-Altona.
Et godt tip, hvis du skal på ferie i Slovenien eller Kroatien: Endestationen Villach ligger kun et par kilometer med bil fra grænsen mellem Østrig og Slovenien. Herfra kan du på kort tid køre til Istrien og Adriaterhavskysten.
Du kan finde flere informationer på hjemmesiderne hos de respektive togudbydere Urlaubs-Express og BTE. Alle hjemmesiderne kan findes på engelsk med blot et par museklik. Derefter kan du bestille din rejse direkte.
Tidsplan for Urlaubs-Express 2024 – 2025
Alle ruter om sommeren
Alle ruter om vinteren 2024/25
Alle ruter om sommeren 2024